Medic Team KBH, en almennyttig forening af behandlere, sygeplejesker og førstehjælpere.

Medlemsskab af foreningen

Brænder du for at yde førstehjælp og gerne mere avanceret behandling af tilskadekommende og har nogle timer / dage til overs nogle gange om året, så er du mere end velkommen til at blive medlem af foreningen.

Vi har alle til fælles, at vi ønsker at gøre en forskel med at yde en frivillig indsats, for at hjælpe dem der er kommet akut til skade, ved fx. at udøve den sport de er så dedikeret til.

Medlemskontingent består af, at du stiller dig til rådighed på en eller flere førstehjælpsvagter.

Til gengæld får du en grundig førstehjælpsuddannelse med efterfølgende uddannelse i mere avanceret behandling af tilskadekommende. (Præ-hospital uddannelse)

Vi har en rigtig god ånd og et rigtig godt samarbejde i foreningen. Vi får megen ros for vores indsatser og mange af arrangørerne har brugt os i mange år og fortsætter med at gøre det.

Du skal ikke holde dig tilbage, hvis du ikke har et førstehjælpskursus, eller det blot er meget længe siden, du  har gennemført et.

Har du interessen, så skal vi nok stå for din førstehjælpsuddannelse og hvis du er meget aktiv, kan du komme i betragtning til at få nødbehandlerddannelsen.

Du vil få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for hver vagt du deltager i.

Ønsker du at blive medlem eller blot vide mere, så kontakt vores formand på tlf. 60 19 60 00 eller på mail: post@medicteamkbh.dk

Vi er frem til at høre fra dig..

 

 

 

Udskriv